abstrakte malerier

Gå til siderne for Malerier på Lærred eller Maleri på papir og se flere af mine malerier.  

Min abstrakte kunst


Den frie udfoldelse er sagen, når jeg sætter mig i mit atelier for at lade inspirationen indfinde sig - og ingen begrænsninger. Gennem mit arbejdsliv har der været mange rammer, jeg skulle holde mig inden for, men det er der ikke når jeg maler.  Det er legen med malingen, papiret eller lærredet, jeg holder af. Udviklingen af mine malerier skal helst være så fri som muligt uden mange krav. Derfor ved jeg aldrig helt, hvordan maleri ender med at tage sig ud. 

Jeg har malet i mange år on and off, men påsken 2016 blev et vendepunkt for mig. Her besluttede jeg, at det at male ikke kun skulle være noget, jeg holdt for mig selv. Jeg begyndte at male som en fast fritidsbeskæftigelse og i februar 2017 tog jeg så modet til mig og udstillede for første gang. I 2020 sagde jeg mit job op og blev fuldtidskunstner.


Jeg holder af at komme ud og vise mine malerier frem og få en snak om dem. Ikke alle er til abstrakte malerier, men smag og behag er heldigvis forskellig. 


Jeg åbner gerne mit atelier, hvis nogen er interesseret i at se mine malerier. Eller er I en virksomhed eller en kunstforening, der ønsker at udstille mine malerier, så kontakt mig endelig.